Luft til vand-varmepumpe

Lavere elforbrug «Forrige side

Varmepumpen adskiller sig på et vigtigt punkt fra andre, idet den som noget specielt indeholder en overhedningsvarmeveksler. Denne specielle varmeveksler betyder, at det varme vand ved hjælp af en naturlov kan opvarmes til høje temperaturer, uden at dette belaster anlæggets kompressor og hermed elforbruget.
 
 
Tilstrækkelig varme i den kolde tid
Varmepumpens evne til at overføre energi fra et lavt temperaturniveau til et højt gør, at den selv ved -15ºC kan udnytte udeluften som energikilde til opvarmning af boligen og det varme vand.

I varmepumpens akkumuleringstank er der monteret en el-patron, som automatisk kan supplere varmepumpen, hvis dennes varmeeffekt i den koldeste tid ikke er tilstrækkelig.
En grønnere måde at tænke opvarmning på
DVI producerer en unik luft/vand-varmepumpe, som evt. kan kombineres med solvarme. Kombinationen sikrer dig det lavest mulige elforbrug til opvarmning af boligen og varmt vand.

Anlægget er en komplet løsning, der er fabriks-monteret med alt udstyr og en automatik, som således danner et moderne og energieffektivt centralvarmeanlæg.
Fingertouch styre- og betjeningspanel på dansk
En informativ og brugervenlig elektronik styrer og overvåger varmepumpen, således at denne automatisk indstiller sig på den optimale og mest energiøkonomiske drift.

Som standard reguleres temperaturen i varme-anlægget automatisk i forhold til ude-temperaturen, hvorimod det varme vand holdes ved konstant temperatur.
 
Klik på billedet, og få det vist i større format.
Klik for større billede
Bevar det gode naboskab
DVIs varmepumper adskiller sig fra traditionelle luft/vand-varmepumper ved, at anlæggets kompressor er placeret i indedelen.

Indedelen er større, og derfor er der teknisk langt bedre mulighed for at etablere en effektiv støjisolering.

For yderligere at begrænse støjen er ventilatoren i udedelen forsynet med to hastigheder, således at den ved udetemperaturer på over ca. 10 °C kun kører på lav hastighed.

Ventilatoren er endvidere konstrueret og designet ud fra de nyeste støjdæmpende teknikker. Udedelens støjgener er således begrænset mest muligt og omhandler kun anlæggets ventilator.

Lydtryksniveau fra indedel
Indedelens lydtryksniveau i opstillingsrum er ca. 40 dB(A), hvilket svarer til et lydtryksniveau, som er tilsvarende det, der gælder for en moderne opvaskemaskine.

* Da lydtryksniveauet fra udedelens ventilator påvirkes af mange faktorer, f.eks.refleksion fra andre bygningsdele, kan de opgivne lydtryksdata kun betragtes som vejledende.
Vælg altid en placering af udedelen, der giver størst mulig afstand til lydfølsomme naboområder og helst mere end 10 m. Der er i den danske lovgivning fastsatte krav til støjgener fra tekniske naboanlæg.

Mål udedel
Højde 870 mm
Bredde 1050 mm
Dybde 510 mm
Minimum afstand til mur 200 mm
Minimum afstand til terræn 200 mm
Lydtryksniveau fra udedel ved lav/høj ventilatorhastighed*
1 m. fra udedel 45/50 dB(A)
5 m. fra udedel 35/40 dB(A)
10 m. fra udedel 30/37 dB(A)
 
Sådan virker varmepumpen
  1. En ventilator leder udeluften gennem udedelens køleelement. Køleelementet nedkøles og optager derved energi fra udeluften.  
     
  2. Kompressoren hæver trykket på kølemidlet, og temperaturen stiger kraftigt.  
     
  3. Det komprimerede og varme kølemiddel gennemløber anlæggets specialudviklede overhedningsfjerner og opvarmer akkumuleringstankens øvre halvdel til 70-80°C. Teknikken er unik for denne varmepumpe. 
     
  4. Kølemidlet kondenserer og afgiver sin energi til centralvarmevandet, som cirkulerer gennem den nederste del af akkumuleringstanken.  
     
  5. Det kondenserede kølemiddel ledes gennem en ekspansionsventil, som sænker tryk og temperatur, så kølemidlet igen kan optage energi i udedelen.  
     
  6. Specialudviklet gennemstrømsvarmeveksler i kobber eller kobber med tin: På grund af den høje temperatur i toppen af akkumuleringstanken kan varmeveksleren opvarme varmt vand i samme tempo, som det tappes. Man har således ingen varmtvandsbeholder med risiko for bakteriedannelse. Systemet har en stor varmtvandskapacitet pga. den høje temperatur.  
     
  7. Husets radiatorer eller gulvvarme forsynes med varme fra tankens midte. Derved opstår en naturlig lagdeling med høj temperatur i øverste halvdel og en lavere temperatur i nederste halvdel af akkumuleringstanken, eksempelvis 80°C i øverste halvdel og 45°C i den nederste halvdel.  
     
  8. Varmepumpen kan leveres med fabriksmonteret udstyr og automatik for tilslutning til solfanger. Varmeveksleren overfører solenergien til akkumuleringstanken. Herved opvarmer eller bidrager solvarmen både til rumopvarmning og varmt vand.

Download brochure her.


Du finder mere information om vores produkter på www.jordvarme.dk
Tilbage   |   Om DVI